tekst! Om… | p-lynggaard.dk's

Om…

Her er lidt om mig selv med mere…

Kontakt mig her: 

Jeg er årgang 1945,  i krigens sidste dage, så deraf husker jeg ikke noget, men tiden efter….
Født på Ålborgvej 15 i Viborg.
Yngste søn ud af tre, af Birthe & Søren Chrestian Christensen.
Født Lynggaard Christensen, men fik rettet/slette efternavnet Christensen i overensstemmelse med vores far.
Opvokset i Viborg. Først med skolegang på Østre skole og senere Vestre skole i Viborg.
Kom i lære som elektriker i 1959 og færdiguddannet i 1965.

Herefter aftjening af værnepligt i Flyvevåbnet.
Efter hjemsendelse startet som køletekniker på Frigor, senere hos Elcold i Hobro.
Herefter ansættelse hos Jacobi kontorforsyning som finmekaniker og AV tekniker i 3 år.
I min fritid, var jeg her fungerende filmoperatør i Fotorama Viborg, i 10 år.
Fik så ansættelse som servicetekniker hos AEG Danmark i ca. 3 år. Derefter en kort periode som tekniker hos Jydsk Hvidevareservice / Electric, inden jeg etableredes som selvstændig tekniker for hårde hvidevarer. Det var en tid, hvor man var nødsaget til at vedligeholde og reparere stort set alle former for apparater, på grund af forholdsvis høje ny priser af samme.
Tiderne ændrede sig på opadgående og nedadgående, så det var med at tilpasse sig. Dette resulterede også i, at jeg videruddannede mig og tog Køleteknikereksamen med Autorisation til større køleanlæg.
De sidste mange år som selvstændig, bevægede jeg mig mere og mere over i storkøkkenbranchen og fik her eneforhandling af flere produkter i Danmark. Heraf bl.a. store opvaskeanlæg for institutioner og hospitaler. Industrikaffemaskiner og bl. a. Convektomatovne til køkkener, samt flere andre produkter.
Det var en spændende tid, men i 1997 blev jeg brat sat ud af spillet på grund af en alvorlig arbejdsskade, hvilket indebar, at jeg måtte afhænde min virksomhed i 1998.
Det tog imellem 5 til 7 år inden jeg nogenlunde var på fod igen. Og derefter har jeg kun haft sporadiske job inden efterlønnen.

Så nu er det interesserne der dominere min tid. Det er bl. a. det med gamle motorcykler, knallerter, biler og hvad der også berører disse tekniker. Derudover er jeg også interesseret i lokal historie. Spiller også billard i Viborg Billard Club.
Opbygger og vedligeholder også nogle websider:

www.lynggaardweb.dk  Omkring noget af min slægt.

www.p-lynggaard.dk Denne side.

www.viborgbillard.dk For Viborg Billard Club.

www.damholmen1618.dk Ejerforening

www.p-noergaard.dk  For min svoger.


Jeg er en af de såkaldte “tresser ungdom”,

Det var dengang piger og drenge havde respekt for hinanden. Inden den “bløde mand” blev opfundet.
Pigerne tog kurser i hjemmekundskaber og gik på “husholdningsskoler”.
Drengene gik i lære som murer, automekaniker, elektriker med mere. Nogle få, der vor forældrene havde råd, læste videre og fik en akademisk uddannelse.

Det var tiden, hvor  Rock og Pop musikken for alvor eksploderede. Det var en tid med een radio og een Tv kanal, nemlig Danmarks Radio, hvor bl. a. FR. Lavetz sad i bestyrelse og bestemte over den danske ungdoms moral.
Så var der de akademiske, der gik i Islænder sweater og mødtes i Jazz klubberne.
Men der var da heldigvis en radiokanal der hed Radio Luxenbourg.

Radiostationen Radio Luxembourg begyndte sine udsendelser på langbølgebåndet i 1933 fra Beidweiler på frekvensen 1282 meter/234 kHz.
I 1939 blev udsendelserne afbrudt af 2. verdenskrig.
Under 2. verdenskrig blev stationen benyttet af Grossdeutscher Rundfunk, og efter verdenskrigen nogle år af Voice of America.
Rdio Luxenbourg blev først selvstændig igen 1951, hvor der hver aften og nat (18.00 til 02.00) blev sendte på Engelsk, med alt nyt populært musik fra hele verdenen. Programmerne blev lavet i London, men blev sendt på mellembølge fra Europas kraftigste sende anlæg i Luxenbourg.

Man sendte på frekvensen 208 meter/1439 kHz, senere 1440 kHz efter frekvensregulering efter “Copenhagen Conference of 1948″/”Copenhagen plan”, på mellembølgebåndet fra Marnach, samt på kortbølge på 6,090 MHz. Dette på grund af inteferens, altså frekvens forstyrrelser.

Radio Luxembourg var den første private radiostation med reklamer og kunne modtages overalt i Europa og dermed også  Danmark, men med meget svingende kvalitet pga. såkaldt fading.

Fading skyldes ændringer i Troposfæren og Ionosfæren.

Sendetiden varsom sagt fra kl. 18.00 til 02.00 og kunne modtages i gode perioder helt op til midten af Norge. I dagtimerne blev der sendt tysksproget udsendelser.

Mange der var unge i 1950-1960’erne lyttede til Radio Luxembourg. Der blev sendt pop- og rockmusik, der især henvendte sig til de unge.

I 1992 lukkede radiostationen.

Når man i dag ser tilbage på den mængde, som er enorm, og musikken der blev skabt i tiden sidst i 50’erne og det meste af 60’erne var det med en utrolige entusiasme og gå på mod af alle de meget unge musikere, der sprang ud i musiklivet, hvoraf næsten ingen havde musisk uddannelse bag sig.

Dette har selvfølgelig præget min musiksmag hele livet. Jeg kan lide næsten alt musik lige fra klassisk til rock og blues.
Mine mest foretrukne er Engelsk Classic Pop Rock, og af disse kan nævnes;

The Shadows
The Rolling Stones
Brian Pool And The Tremelose
Helen Shapiro
Jerry And the Pacemakes
Manfred Mann
P. J. Propy
Peter and Gordon
The Beatnicks
The Bachelors

Listen er lang, og der kan nævnes mange flere…

Også andre er bl.a. de Danske
The Rocking Ghost,
The Defenders
The Cliffters.
Melvis & His Gentlemen, som nok var den første grupe
Sir Henry & His Butlers
The Hitmakers
Vil du se mere infos om danske grupper så her:  Dansk Rock- ikke pladeudgivelser

Andre udenlandske er der også de Svenske,
The spotnicks, som senere har været meget populær i Japan og Vesttyskland.

I Amerika var der selvfølgelig
Elvis Presley,
The Ventures,
Connie Francis,
Brenda Lee
The_Animals,
Creedens Clearwater Rivavial,
Boddy Holly,
Carl Mann
Jim Reeves
Jerry Lee Lewis
Johnny and the hurricanes
Carl Perkings
Roy Orbison

og mange mange flere….

Hobbyer og interesser.

Hobbyer:

Gamle biler og motorcykler.
Gamle knallereter
Frimærker.
Kegle Billard.
Camping

Intersser:
Lokalhistorie
Slægtshistorie.

Knallert.

Jeg fik min første og eneste knallert så vidt jeg husker i 1962. Det var en REX 2 gear.

Min far kendte antikvitetshandler Bach i Mathiasgade, og han var kommet til at byde på den på auktion. Uden dog at have noget at bruge den til, så min far syntes det var noget for mig. Den var nok blevet beslaglagt af Politiet, da det viste sig den var boret, således den kunne køre i nærheden af 60 km. / t. Den havde jeg meget både fornøjelse og besvær med. Det viste sig senere, at gearkassen havde en revne omkring et leje. Første gang jeg havde problemer med den fik jeg den lavet hos cykelmekaniker Lauersen i Gravene, som havde værksted i kælderen under nuværende Crazy Daysy. Det kostede så mange penge, at jeg var nødsaget til at afdrage det i en længere periode af min meget lille ugeløn, som jeg fik som elektrikerlærling. Da den senere gav problemer igen med samme symptomer, måtte jeg selv igang med at reparere den, da der ikke var penge til at få den lavet hos en mekaniker. Det var så starten på mine egne erfaringer med at reparere motor med mere.

Print Friendly, PDF & Email